home sitemap kontakt
home
biografi
program
nyheder
kontakt
Bookmark and Share

Tilliden skal genskabes

af M. Aslam



Udvidelse af Nærpolitistationen burde skabe bedre resultater. Vi kunne godt ønske flere gademedarbejdere. Rekruttering af bandemedlemmer burde ikke ske lige ude foran døren. Folk tør ikke at anmelde kriminalitet.
Udvidelse af nærpolitistation kan blive positiv

Jeg håber, at udvidelsen af nærpolitistationen vil give positive resultater. Mit håb er også at ordensmagten vil kunne genskabe respekten i hele befolkningen. For at opnå dette skal der arbejdes med ord som fordom, tolerance , pædagogik og psykologi.

Utrygheden breder sig på Nørrebro. Nu har vi fået det sort på hvidt. Mange børnefamilier har valgt at flytte fra vores farverige bydel.

Kom utrygheden til livs

Fra Mjølnerparkens side er vi kommet med talrige ideer med hensyn til, hvordan vi kommer denne utryghed til livs.
Vi vil gerne medvirke til at den sociale og politimæssige indsats gøres bedre. Men det fordrer, at man lytter til os.
Vi har været igennem mange kuldsejlede projekter. Men projekterne har dog vist, at vi kan samarbejde med lokale aktører og partnere.

Det handler også om at lytte på rodløse børn og unge og tilbyder dem rollemodeller og alternativer til en kriminel løbebane. Og her skal igen gentages gensidig respekt og tolerance. Fodlænker og strenge straffe løser ikke problemet.

Flere gademedarbejdere

Der skal følges op på aktuelle unge – og familiesager. Forvaltningerne skal arbejde bedre sammen og bruge mere energi for at nå ud til de unge. Der skal hurtig kunne sættes noget i værk. Intensive gademedarbejdere er en del af løsningen.
Få fat i nogle brugte computere. Giv lokale unge et ansvar med at holde områderne rene. De skal få en anden interesse for stedet.

Fødekæden skal afbrydes. Kriminalpræventive foranstaltninger skal forstærkes, og det er vigtigt at indsatsen forankres, så den ikke lige så stille ophører igen. Det har vi desværre ofte set.

Rekruttering sker lige ude for døren

Således tør en tredjedel af Københavns befolkning ikke bevæge sig ud efter mørkets frembrud. Dette tal er antagelig højere omkring Mjølnerparken. Det gælder om at dæmme op for kriminaliteten og øge trygheden.
Gadekrigen har skabt mange frustrationer på Nørrebro og Mjølnerparken. Rekruttering af bandemedlemmer og AK 81 sker lige ude foran døren.

Tør ikke at anmelde

Men det er rystende, at vi ikke anmelder kriminalitet. Jeg ved, at mange butikker ikke anmelder butikstyveri, fordi politiet ikke prioritere dette. Syv ud af ti københavnere har været udsat for kriminalitet uden at anmelde dette. Borgernes lyst til at indvie politiet er åbenbart meget ringe. Det må også få politiet til at tænke.

Borgere føler sig åbenbart ikke taget alvorligt. På Nørrebro har vi fået bulderbassen tilbage. Mit håb er, at Nærpolitistationens udvidelse kan øge trygheden.

Kriminalitet ned – tryghed op

Når politiet mener, at Nørrebros befolkning skal hjælpe til med, med bandekriminaliteten så er det uhyre vigtigt, at politiet får genskabt tilliden til befolkningen.

Det er vigtigt at få kriminaliteten ned og trygheden op.





 
Copyright 2009 © Muhammad Aslam Home | Program | Nyheder | Downloads | Galleri | Kontakt    Læs nyt på Urdu Læs nyt på Somalisk Læs nyt på Arabisk