Mere viden. Vedholdenhed. Tålmodighed. Det er en del af opskriften på en succesfuld integrationsindsats, lyder det fra flere sider.

En kolossal betonklods af et parkeringshus troner i dag på hjørnet af Blågårdsgade og Åboulevarden på Nørrebro - netop på det sted, hvor italieneren Antonio Currà blev knivdræbt i sommeren 2003. Men politikerne på Københavns Rådhus lovede dengang omvæltninger på mere end gerningsstedet, da de kort tid efter lancerede en ambitiøs aktionsplan for at forbedre forholdene i den berygtede bydel. 10-punktsplanen var født. Der blev sat fokus på fritids- og klubtilbud, der blev nedsat officielle styregruppe med repræsentanter fra både politi, skoler, klubber og forvaltninger, forældreinddragelsen blev styrket og det opsøgende arbejde med utilpassede unge og den hårde kerne af kriminelle blev oprustet. Og udover den politiske plan har Nørrebro igennem de senere år generelt været skydeskive for en endeløs række af initiativer og projekter - hvoraf flere isoleret set har høstet succes i større eller mindre grad. Kvotefordeling af tosprogede børn, mentorordninger, byfornyelsesprojekter og ghetto-indsatser. Sportsaktiviteter og klubtilbud er skudt op flere steder for at få rastløse teenagere væk fra gaden og kriminaliteten.

Alligevel er de store fremskridt tilsyneladende udeblevet - i hvert fald hvis man ser på evalueringen af 10-punktsplanen. De mange gode enkeltindsatser synes ikke at have haft en effekt på den overordnede målsætning, og rent koordinations- og samarbejdsmæssigt er der fortsat problemer.

Konklusionen undrer ikke Manu Sareen, etnisk konsulent og medlem af Borgerrepræsenationen (RV). Han peger på, at der generelt er alt for lidt viden om, hvad der virkelig fungerer i den sociale indsats over for minoriteter.

»Vi poster kroner ud til det ene og det andet projekt, vi har masser af initiativer, men vi ved ikke, om det virker,« siger han og tilføjer, at mangel på tålmodighed også har en del af skylden.

»Socialt arbejde tager tid. Det tager meget, meget lang tid, og den tålmodighed har vi aldrig haft i Danmark, når det handler om integration. Vi vil se resultater her og nu. Politikere vil gerne være handlekraftige, så hver gang, der er et problem, så sætter vi en masse penge af, hyrer konsulenter og laver en bunke pjecer,« konstaterer Manu Sareen.

Muhammad Aslam, beboerformand i den sociale bebyggelse Mjølnerparken på Nørrebro, mener, at politikernes opmærksomhed fordufter, så snart nyhedsværdien er aftaget. Det er et langt, sejt træk, der kræver et vedholdende engagement og en større inddragelse af sagens hovedpersoner og de lokalmiljøerne, som har problemerne inde på livet i hverdagen.

»I stedet for at at lave en 10-punktsplan eller en 20-punktsplan, så er det utrolig vigtigt, at man tager fat i nøglepersoner i lokalområdet. Og man er nødt til at finde ud af, hvilken målgruppe man har med at gøre, og hvordan man når ind til dem. Det er en grundlæggende fejl at tro, at folk kan sidde langt væk og lave lovgivning, der løser alle udfordringerne,« siger han.

I samarbejde med SSP har beboerforeningen i Mjølnerparken eksempelvis opstartet et projekt for de unge ballademagere, der tidligere stod bag hærværk og ildspåsættelser. De unge blev taget med på råd, og det mundede ud i nogle fritidsaktiviteter i Nørrebrohallen, hvor der var politibetjente til stede. Senere er der så blevet koblet beskæftigelses- og uddannelsesvejledning med i aktiviteterne, fortæller Muhammad Aslam.

Netop inddragelsen af de unge selv er vejen frem for at få Nørrebro på ret køl, lyder vurderingen fra professor Masoud Kamali, Center for Multietnisk Forskning ved det svenske Uppsala Universitet, der genkender problemet fra andre storbyer i Europa.

»Løsningen er, at vi skal give de unge indflydelse og indlemme dem i samfundet, for ellers får vi ikke nedbrudt den negative spiral. På den korte bane skal der drastiske metoder i brug. Eksempelvis kan positiv særbehandling komme på tale, så de unge her-og-nu oplever, at samfundet vil dem. På den lange bane skal vi droppe stigmatiseringen.« siger han.

Find artiklen hér: Berlingske Tidende