Trods store armbevægelser og en storstilet 10-punkts aktionsplan for Nørrebro lever kriminaliteten stadig i bedste velgående, og en svagt voksende gruppe af unge er stadig uden for uddannelsessystemet og klubmiljøerne.

I en ny evalueringsrapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse står det sort på hvidt. Trods en forkromet 10-punktsplan, som skulle gøre den uroplagede bydel Nørrebro mere sikker, har man endnu ikke høstet frugten af det treårige arbejde.

Projektet blev skudt i gang tilbage i 2004, efter at en ung italiensk turist rendte ind i et par knivstikkende unge, som tog hans liv.

Og i dag er kriminaliteten ikke faldet, faktisk tværtimod. I 2003 stod cirka 60 forskellige personer bag 80 forbrydelser af forskellig karakter på Indre Nørrebro. I 2006 var personantallet det samme, men forbrydelserne var steget til 110 om året.

Rapporten viser også, at færre unge tager en uddannelse, og at klubmiljøerne ikke kan måle en stigning i medlemsantallet, selvom det netop var et af målene med aktionsplanen.

Det er samtidig stadig en udfordring at få forældrene til at hjælpe med at vende udviklingen, og de enkelte indsatser mangler en samlet koordinering.

Netop den overordnede styring ser medlem af Børne- og Ungeudvalget Jan Andreasen (S) også som det altoverskyggende problem.

Han peger på, at i alt tre forvaltninger i Københavns Kommune, nemlig Socialudvalget, Børn- og Ungeudvalget og endelig Kultur- og Fritidsudvalget ikke i tilstrækkelig har formået at få arbejdet på skinner.

»Der er så meget, der er strandet. Møder er ikke blevet afholdt, fordi der har manglet ansvarlighed og ledelse i hele systemet. Ingen har turde tage ansvaret på et område, hvor der rent faktisk er blevet skudt mange penge i,« siger Jan Andreasen.

Han kalder evalueringsrapporten »et skønmaleri«.

»Man har i den grad undgået at fokusere på de manglende resultater. I stedet er der for meget projektmageri - som jo ser flot ud på papiret - men kerneydelserne har altså været fraværende,« lyder kritikken fra politikeren.

Muhammad Aslam, beboerformand i Mjølnerparken på Nørrebro, har også svært ved at fåøje på kongstanken i systemet.

»Hvis der sker en eller anden hændelse, så står vores politikere på ryggen af hinanden med alt det, de vil sætte igang. Så er der fokus på tingene, og forvaltningerne gør en særlig indsats. Men i en kort periode, og det er sådan set det,« siger Muhammad Aslam.

Professor Masoud Kamali fra Center for Multietnisk Forskning ved Uppsala Universitet i Sverige udarbejder i øjeblikket en EU-rapport om udfordringerne i socialtbelastede boligområder rundt om i Europa. Han undrer sig ikke over, at den københavnske indsats er slået fejl.

»Det ligner spredt fægtning, og det siger næsten sig selv, at man på den måde ikke effektivt ændrer ved de unges følelse af marginalisering. På den lange bane skal politikerne turde sætte initiativer igang, som ikke nødvendigvis giver resultat inden for deres valgperiode. Man skal simpelthen gøre op med at reagere kortsigtet,« lyder vurderingen fra professoren.

Find artiklen hér: Berlingske Tidende