Antallet af beboere på overførselsindkomst i hovedstadens ghettoområder falder. Så meget, at flere områder snart falder uden for kategoriseringen ghetto.

Det går godt for København med hensyn til at nedbringe antallet af ghettoer, også kaldet »udsatte boligområder«. Det måler man især på, hvor mange beboere i området der har tilknytning til arbejdsmarkedet.

Og i de fire store områder i København - Tingbjerg, Akacieparken, Mjølnerparken og Aldersrogade, hvor der bor 11.848 beboere, er der sket et markant fald i antallet af beboere, der fra december 2006 til december 2007 stod uden for arbejdsmarkedet.

Det viser tal fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, der bliver offentliggjort i dag.

Også i de såkaldte »højrisikoområder« - som for eksempel Urbanplanen på Amager - falder antallet af beboere på overførselsindkomst.

Lundtoftegade på Nørrebro blev strøget af Velfærdsministeriets liste over ghettoområder i 2007, og nu er målet for Københavns Kommune at få fjernet mindst ét boligområde mere fra kategorien før næste måling i 2009.

Borgmester: Indsats virker

Antallet af beboere på overførselsindkomst i de udsatte boligområder var i december 2006 på 49,5 procent. I december året efter var tallet faldet til 44,1 procent.

Integrations- og beskæftigelsesborgmester Jakob Haugaard er begejstret for tallene:

»Indsatsen virker, og det endda hurtigere, end vi havde regnet med. Vores mål om ikke at skabe flere ghettoer bliver indfriet, og de bliver også afviklet. Det er vigtigt for København, da ghettobetegnelsen er stigmatiserende,« siger Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jakob Haugaard (S). Han forklarer, at nøgleindsatsen har været at få beboerne i arbejde.

Udover beboere, der er kommet i arbejde, viser tallene fra forvaltningen, at der siden januar 2007 i alt er flyttet 535 ressourcestærke beboere/familier ind, heraf 268 i de udsatte boligområder og 267 i højrisikoområderne. De betegnes som ressourcestærke, da kriteriet i alle fire områder - Tingbjerg, Akacieparken, Mjølnerparken og Aldersrogade - er, at man skal have job eller være i gang med uddannelse for at få lov til at flytte ind.

Tilfreds formand

Beboerformand i Mjølnerparken Muhammed Aslam hylder reglerne:

»Det har stor betydning for beboerne, at de kommer i arbejde og får et netværk uden for boligområdet. De får en helt ny identitet, og ressourcestærke beboere inspirerer børnene. Vores venteliste med folk, der er i arbejde og under uddannelse, vokser dag for dag. Lige nu står et par hundreder og venter på at få lov at bo i Mjølnerparken,« siger Muhammed Aslam.

Det er dog ikke så sort-hvidt, om et område kan betegnes ghetto eller ej.

Ifølge Velfærdsministeriets definition kan man bl.a. tale om en ghetto, hvis blot der er over 50 procent af beboere i én afdeling i et boligområde, der er på overførselsindkomst.

I f.eks. Akacieparken er der kun en afdeling, og området er med de nye tal på 44,7 procent ikke længere et ghettoområde. Mjølnerparken ligger stadig over grænseværdien, idet over halvdelen af beboerne er på overførselsindkomst, nemlig 55,1 procent.

»Vores mål for 2010 er at komme under 40 procent af beboere på overførselsindkomst. At vi allerede er nået ned på 44,1 procent betyder, at det går hurtigere, og vi er tættere på målet, end vi havde regnet med,« siger borgmester Jakob Haugaard.

Find artiklen hér: Berlingske Tidende