Stor fokus på Mjølnerparken
Spalteplads i medierne har Mjølnerparken ikke manglet. Ildpåsættelser og kælderbrande skabte igennem længere tid uro og utryghed blandt beboere, og den megen omtale bekræftede manges billede af en af Københavns belastede bebyggelser, hvor vold, hærvæk og tyveri begået af børn og unge var dagligdag. Lars Bovbjerg husker tilbage,
- Engang fyldte hjemmebesøg rigtig meget her i Mjølnerparken. Jeg havde minimum et om ugen, og årsagerne var typisk berigelseskriminalitet, vold, småtyverier, brugstyveri og selvfølgelig ildspåsættelse. Nu er det efterhånden kun én gang om måneden jeg er på hjemmebesøg. Det viser, at kriminaliteten blandt de unge er faldet meget.
Videokameraer og adgangskontrol med cap keys (elektronisk kort som bruges ved udgang/indgang) gjorde det af med de mange påsatte brande, men det har været et stærkt samarbejde mellem Mjølnerparkens afdelingsbestyrelse og SSP Ydre Nørrebro, der har vendt udviklingen.
- De mange påsatte brande krævede utrolig meget. Dels økonomisk - i det første halvår af 2004 udbedrede forsikringsselskabet skader for 6 millioner. Men beboerne var også meget nervøse. Ildspåsættelserne var med til, at vi intensiverede samarbejdet med SSP, siger Muhammad Aslam.
De unge bliver hørt
Er der brug for en dialog med de unge, forældrene og de øvrige beboere i bebyggelsen om emner som kriminalitet eller hash, holder afdelingsbestyrelsen og SSP i fællesskab stormøder, og der er som regel et pænt fremmøde. Mohammed Aslam fortæller, at for nogle år siden oplevede man omfattende hærværk i kældrene. Unge fra Mjølnerparken brød beboernes pulterrum op og indrettede "klub" i cykelkældrene, hvor der blev røget en del hash. Politiet blev tilkaldt og smed de unge ud, som gik ned i kældrene igen, så snart politibilen var kørt.
- Lars og jeg lagde hovederne i blød og indkaldte sammen med SSP til et fællesmøde, hvor vi inviterede de unge mennesker og deres forældre. Vi delte også invitationer ud til de øvrige beboere. Jeg og en række repræsentanter fra SSP var med og tog en snak med de unge og hørte deres ønsker. De gav udtryk for, at de ville have et værested, hvor der ikke var voksent opsyn. Og det fik de klart og tydeligt besked på ikke kunne lade sige gøre. Da vi havde fundet hash og andre ting i kældrene, kunne det ikke komme på tale med et værested uden voksne, understreger Muhammad Aslam
De unge valgte et par repræsentanter, som ved opfølgende møder med afdelingsbestyrelsen og SSP, fik forhandlet sig frem til et værested. De ønskede, at de voksne i værestedet ikke skulle være fra Mjølnerparken, men gik med til, at det var politibetjente.
- Nørrebrohallen stillede et lokale til rådighed, og det var positivt at få de unge væk fra området og se, at der er andet end Mjølnerparken. Ved at komme i Nørrebrohallen kunne det være, at de blev fristet af sportsaktiviteterne og lave noget andet i deres fritid end kriminalitet, fortæller Lars Bovbjerg.
Muhammad Aslam indskyder,
- Der har været et svigt et eller andet sted, der gjorde, at de er kommet på afveje. Den linie som vi havde lagt i fællesskab på fællesmøderne var, at vi skulle få dem på rette kurs igen. Og nogle af visionerne var bl.a. ved uddannelses- og arbejdsindsats at lære dem at holde aftaler. Nogle af de unge faldt tilbage i kriminaliteten, men der var en gruppe, som kom ud af kriminaliteten og kom i uddannelse og arbejde. De kom i gang med deres liv forfra igen.
Lars Bovbjerg nikker,
- De kan være rollemodeller for de andre, og det er måske derfor, at vi ikke har så meget kriminalitet i dag. Nu er der nogle af de ældre, som de mindre kan se op til og se, at det er lykkes for dem.
Vigtigt med rollemodeller
Netop rollemodel-tanken tror Muhammad Aslam og Lars Bovbjerg rykker. Derfor er Muhammad Aslam især glad for, at der i de kommende år på grund af en ny lovgivning vil flytte flere ressourcestærke familier ind i lejlighederne.
- Over 70 % af vores beboere er på overførelsesindkomst (tallet er fra 2005, red). De første rollemodeller for børnene, når de er små, er forældrene. Hvis du tager det eksempel, at far er på overførelsesindkomst, og mor er på overførelsesindkomst, hvilken motivation vil disse børn have til at tage en uddannelse eller få et job? De ressourcestærke familier har visioner for deres børn, f.eks. at de skal uddanne sig. Det smitter af på de ressourcesvages børn, som får kammerater med en anden indstilling til tingene.
En del forældre formår ikke at hjælpe deres børn med skolearbejdet, og derfor har Mjølnerparken lektiehjælps-muligheder for både små børn og de unge helt op til 3. g.
- Vi har i SSP peget på, at de unge ud fra den kriminalpræventive vinkel manglede støtte i hverdagen bl.a. til lektierne. Det er også noget vi hører, når vi holder forældremøder. Vi arbejder i øjeblikket på også at lave en form for erhvervsvejledning, slutter Lars Bovbjerg.
Find artiklen hér: SSP København
