Hårdere straffe får ikke indvandrerbander og rockere til at holde op med at skyde hinanden, viser den seneste forskning i kriminalitet.

Justitsminister Brian Mikkelsen har ellers netop fremlagt en bandepakke, der skal sætte en stopper for bandeopgøret. Den indeholdt blandt andet skærpede straffe for bandekriminalitet.

- Det er meget voldsomme skærpelser, som regeringen kommer med. Det er det bestemt. Men generelt er der ikke meget, der tyder på, at skærpede straffe har nogen virkning på kriminaliteten, siger kriminolog fra Københavns Universitet, Lars Holmberg, til Berlingske Tidende.

Han peger på, at de seneste undersøgelser viser, at risikoen for at blive udsat for vold stort set er den samme som for 20 år siden, selv om regeringen for få år siden skærpede straffene på området.

Ren symptombehandling

Lektor ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen, der forsker i organiseret kriminalitet, mener heller ikke, at strengere straffe vil komme banderne til livs.

- Jeg vil ikke afvise, at det kan løse et øjeblikkeligt problem, men det er ren symptombehandling. Det handler om at undgå, at unge mennesker bliver rekrutteret til disse bander, og her er mægling, skoler, kommuner og forældre også en del af løsningen, siger han til avisen.

- Bandekriminalitet i Danmark er et nyt fænomen og anderledes end i 1990erne, da man lavede en hurtig rockerlov. Den bandekriminalitet, som vi ser nu, er en meget stor sag at løfte, og det kræver mange flere aktører på banen end dengang.

Det kræver at man fanger dem

Muhammad Aslam, beboerformand i Mjølnerparken, der forleden dannede ramme om et banderelateret skuddrab tror, at skærpede straffe sender et vigtigt signal til bandemedlemmerne. Men det stopper ikke bandekrigen.

- Det nytter ikke noget at sætte straffen op, når man ikke fanger de skyldige. De seneste bandedrab er ikke opklarede. Og dermed kommer forbryderne jo hverken i fængsel eller bliver dømt, siger han.

Find artiklen hér: Danmarks Radio