Hvorfor skal de udsatte børn, der er på vej ud i kriminalitet, ofres? De kunne måske hjælpes med en fremstrakt hånd. Nu er der fare for, at de skubbes længere ud af samfundet og ned i bunden.

Det er ikke straf, der er vejen frem for den målgruppe af unge, som regeringen vil ramme. 11.000 unge risikerer at blive ramt, når børnechecken bliver taget fra dem. Det er de fattigste og mest udsatte familier, der bliver ramt. Og mange på Nørrebro er i farezonen.

Trusler løser ikke uddannelsesproblemerne. Man får ikke flere ressourcer ved at skære i pengene. En familie får ikke mere overskud til at hjælpe deres barn, hvis man fjerner et indtægtsgrundlag.

Så skal man ikke glemme, at der i dag mangler 6.500 praktikpladser.

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er helt oppe på 45 pct. Burde man ikke tage fat på det problem?

Det, der hjælper, er en individuel indsats overfor den unge og hans familie. En indsats overfor dem, der risikerer at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet i en tidlig alder. De unge skal ikke slippes, før de har en uddannelsesplads eller et job. Det er selvfølgelig ressourcekrævende, men bestemt mere effektivt end den primitive trussel fra regeringen.

Hele netværket skal være i gang, når man arbejder med truede unge. Boligforhold, job og aktiviteter betyder meget, når man vil forhindre de unge i at begå kriminalitet. Man skal løse problemerne, inden de opstår.

Den kriminelle lavalder skal ned, og børn helt ned til 12 år skal have fodlænke. Det er jo ikke det, som Ungdomskommissionen har foreslået. Hvorfor nedsætter man sådan et udvalg, når man ikke retter sig efter det? Det var jo netop mere socialt og forebyggende arbejde, kommissionen anbefalede.

Vi har ikke nok sikrede institutioner. Det betyder, at unge mennesker kommer til at sidde sammen med hærdede kriminelle i fængsler og arresthuse. En undersøgelse viser, at 80 pct. af de unge, der bliver fængslet, har siddet der før.

Fængsler er bedre til at fastholde de unge end for eksempel erhvervsskoler.

Det er heller ikke en mirakelkur at stille yngre unge foran en dommer.

Hvorfor skal de udsatte børn, der er på vej ud i kriminalitet, ofres? De kunne måske hjælpes med en fremstrakt hånd. Nu er det fare for, at de skubbes længere ud af samfundet og ned i bunden.

Forebyggelse er meget mere værd end straf. I forvejen bliver danske unge straffet betydelig mere end i Norge og Sverige. Vores samfund tror åbenbart mere på straf end opdragelse.

Kriminalitet blandt børn og unge skal bekæmpes langsigtet. Derfor er nedsættelse af den kriminelle lavalder uansvarlig.

Vi skal ikke finde os i tilfældige nedskydninger og i stenkast mod redningsfolk og politi. Men vi skal ikke indføre hovsaløsninger, der gør det hele endnu værre. Rodløse unge er et stigende problem især på Nørrebro. Vi må give de unge et alternativ til rodløsheden og kriminaliteten.

Find artiklen hér: Berlingske Tidende