Bertel Haarder. Jeg er skuffet over Muhammad Aslams negative reaktion på regeringens forslag om som sidste udvej at tage børnechecken fra forældre, der ikke vil hjælpe til med at få deres børn til at tage en ungdomsuddannelse.

Muhammad Aslam er beboerformand i Mjølnerparken. Jeg kender ham godt fra min integrationsministertid, hvor vi talte meget sammen. Han støttede mig bl. a. i, at ghetto-dannelse skal bekæmpes ved at nægte kontanthjælpmodtagere i at flytte ind, hvor der i forvejen er mange på kontanthjælp.

»Det er ikke straf, der er vejen frem,« skriver han i Berlingske 17/10. »Det er de fattigste og mest udsatte familier, der bliver ramt.« Men er det ikke vigtigere, at de unge får en uddannelse, end at forældrene beholder børnechecken, som de alligevel mister et år eller to senere?

Er det også en »straf«, at man ikke får løn, hvis man ikke passer sit arbejde? Jeg vil kalde det konsekvens. Muhammad Aslam og jeg plejer at være enige om, at der mangler konsekvens i det danske samfund. Danskerne er så utydelige og konsekvensløse, at det kan være svært for især unge med udenlandsk baggrund at finde ud af, hvad samfundet kræver og forventer.

Nu skærer vi det ud i pap, så alle kan forstå det: I Danmark skal 10.000 unge under 18 år ikke længere være passive og ligge i sengen til op ad formiddagen. De må gerne have job. De må gerne ændre deres uddannelsesplaner. De må gerne være i gang med andre aktiviteter, der kan udvikle dem. Men de må ikke være passive. De skal have noget at stå op til.

Det må alle forældre støtte op om. De får deres børnecheck, fordi de forventes at tage sig af deres børn. Man kan i forvejen tage børnechecken fra dem, hvis deres børn ikke passer skolen. Nu indfører vi en tilsvarende konsekvens for forældre til unge under 18 år, der skader sig selv ved ikke at være i gang med noget.

At stille krav er at vise omsorg og respekt. At lade 10.000 unge sejle deres egen sø er kynisme. Det er opskriften på social udstødning, etnisk isolation og alt for mange kriminelle karrierer. Nu sætter vi alle sejl til og mobiliserer alle kommunernes og uddannelsesstedernes kræfter på at få løst Danmarks måske vigtigste samfundsproblem.

Find artiklen hér: Berlingske Tidende